A vitamin

A vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at kroppen ikke selv skyller det overflydende ud af kroppen. Det kan derfor ophobes i kroppens fedtvæv, samt i leveren, så kroppen kan få glæde af det forholdsvist længe.

A vitamins virkning i kroppen

A vitamin har mange gode og vigtige funktioner for kroppen. Bla. hjælper det med at danne og opretholde en sund og glat hud, et godt immunforsvar, styrker kroppens slimhinder, udvikler og bevarer et godt syn samt understøtter en normal vækst og knogledannelse.

Her finder du A vitamin

Det anbefales at voksne indtager ca  1 milligram A vitamin om dagen.

Man kan vælge at tage et tilskud i vitamin form, eller man kan spise de madvarer som indeholder et højt antal A vitaminer. Dette drejer sig først og fremmest om animalske produkter som f.eks. torskelevertran, okse-, svine-, kalve og kyllingelever samt æg og mejeriprodukter. Man kan dog også få dækket sit behov ved at spise mange hyben, gulerødder, persille, grønkål og spinat.

A vitamin og gravide

Det anbefales, at gravide og ammende kvinder ikke spiser lever eller tager A vitamintilskud (udover hvad der er i de almindelig vitaminpiller, som er beregnet for gravide og ammende). Vitaminet kan være meget skadeligt for fostret og giver øget risiko for misdannelser under graviditen. Det formodes at A vitaminet udskilles i modermælken, hvilket medfører at ammende kvinder også skal tænke over, hvor meget A vitamin de indtager.

Mangel på A vitamin

Manglen viser sig først ved natteblindhed og senere ved at øjets hornhinde bliver uklar og øjenslimhinderne udtørres, hvilket kan resultere i blindhed. Samtidig kan der opstå tør hud, hyppige infektioner og øget dødelighed. Mangel på A vitamin ses kun meget sjældent her i Danmark, men er især almindeligt i u-lande.

 Mulighed for overdosering.

Indtager man for høj dosis af A vitamin er der risiko for forgiftningssymptomer såsom: kvalme, opkast, svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser og kramper.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)