De seneste mange år har der været øget fokus på rygning og de følgesygdomme, der følger med. Herunder følgesygdomme for rygeren selv, men også for andre i form af passiv rygning. Som konsekvens heraf er der nu færre og færre steder rygning kan finde sted i det offentlige rum. Mange rygere har et ønske om at stoppe, men det kan være svært, da mange har røget helt siden den tidlige ungdom. Det er derfor en vane, der kan være svær at bryde.
Det er dog muligt at stoppe med at ryge, såfremt man har de rette hjælpemidler og motivation.
Mange finder hypnose er ganske effektiv, og med en lydbog så kan du klare det selv. Køb den her.
Hvad gør rygning ved kroppen?
Der er 4000 forskellige stoffer i tobaksrøg, hvoraf ca 200 er sundhedsskadelige. Stofferne består hovedsageligt af gas og luftarter, resten er partikler herunder nikotin, som skaber afhæningigheden af rygning. Ud af de 200 er mindst 40 kræftfremkaldende hos mennesker.
Når man ryger, inhalerer man bl.a. både nikotin og tjære. Nikotin i sig selv er ikke kræftfremkaldende, men det er giftigt og får blodkarrene til at trække sig sammen. Tjæren består af mange forskellige stoffer og er kræftfremkaldende og misfarver samtidig filter og lunger.
Kulilte (CO2) er en giftig gasart, som findes i røgen. Når den indåndes, tager den noget af iltens plads i blodet og forhindrer blodet i at transportere nok ilt rundt til kroppens organer. Det ses, at iltransporten nedsættes med helt op til 15 % hos folk, som ryger meget. Samtidig giver partikler i røgen en kemisk irritation af luftvejene. De ætser lungevævet. Disse partikler kan forlive svævende i luften i op til 2 døgn eller lægge sig som støv, som kan hvirvles op indtil flere gange. Dette betyder, at også passive rygere er udsat for partiklernes skadelige virkning, som i værste fald kan føre til rygerlunger og kræft.
Rygning og sygdomme
Rygning giver forhøjet risiko for at få indtil flere sygdomme. Som nævnt ovenfor er mange af stofferne i tobakken kræffremkaldende. Rygere har derfor en høj risiko for at få lungekræft samt andre former for kræft (i munden, bugspytkirtel og blodet, i hals, spiserør, blære, mave og nyre). Endvidere forhøjer rygning risikoen for at lide af hjerte-kar-sygdomme og kroniske lungelidelser (rygerlunger), paradentose, knogleskørhed, høretab, lungebetændelse og psoriasis.
Det er vigtigt at understrege, at rygning altid påvirker rygerens helbred negativ, også selvom ikke alle rygere bliver syge af at ryge. Undersøgelser viser, at rygere i gennemsmit lever 8 – 10 år kortere end ikke rygere.
Rygning og gravide
Rygning er meget skadeligt for fostre, og det er derfor vigtigt, at gravide stopper med at ryge, så snart de finder ud af, at de venter et barn.
Undersøgelser har vist, at rygning under graviditen medfører at barnets fødselsvægt bliver lavere end hos ikke rygende mødre. Børn som har været udsat for rygning under graviditeten vejer i gennemsnit 250 gram mindre end børn af ikke rygere. Samtidig får børn af rygere, flere luftvejsinfektioner og større risiko for at udvikle astma.
Når barnet er født så øger passiv rygning risikoen for at spædbørn og småbærn får astmatisk bronkitis. Endvidere forhøjes risikoen for vuggedød.
Hvordan stopper man med rygning?
Mange rygere har et stort ønske om at stoppe med at ryge og har måske også indtil flere forsøg på rygestop bag sig. Men det kan være svært at stoppe med rygning pga. nikotines afhængighedsskabende effekt. Så hvad gør man, hvis man gerne vil stoppe? For nogle virker det at stoppe fra den ene dag til den anden, mens andre har brug for lidt mere tid og vejledning.
I kraft af at der nu er mere fokus på rygning, findes der indtil flere hjælpe muligheder:
- På apoteket kan man købe forskellige nikotinprodukter, som gør, at man kan starte med at vænne sig af med cigaretterne uden at mangle nikotinen. Når man har sluppet cigaretvanen, kan man efterfølgende arbejde på nikotinafhængigheden og slippe nikotinprodukterne.
- Mange rygere får god hjælp af proffessionel vejledning. F.eks. på Stoplinien. Her findes der rygestoprådgivere, som sidder klar til at vejlede omkring stop af rygning. Disse kan kontaktes på tlf. 80 31 31 31.
- De fleste kommuner tilbyder hjælp til rygestop. Kontakt din kommune eller tjek din kommunes hjemmeside for at finde oplysninger om, hvordan du kan få hjælp.
Uanset om man vælger at stoppe med rygning med eller uden hjælp, så er det vigtigt at holde fast i sin beslutning. Det vil altid være svært at stoppe med at ryge, men ønsker man at leve et sundere, længere liv, så er et rygestop vejen frem.
